| |
Med hest og lama til Amazonflodens kilde
Et rejseforedrag om en ekspedition til Peru,
hvor 3 danskere til hest, til fods og med lamaer som pakdyr,
ville forsøge at
nå udspringet for verdens måske længste flod - Amazonfloden.
I foredraget fortæller jeg om oplevelserne
undervejs bl.a.;
- Om 3 danskere, der satte sig et mål; at tage
til Peru, købe lamaer og heste og derefter som de første danskere at gøre
turen til Amazonflodens udspring på bjerget Mismi i 5500 meters højde - og
nåede det.
- Om den 350 km lange tur gennem et af Perus
mest afsidesliggende områder. Et område uden veje, el og telefon,
hvor husene er lavet af ler med tage af græs og, hvor alt arbejde foregår
med håndkraft.
- Om mødet med den fattige landbefolkning, der
lever af og med lamaer og får. En befolkning, som aldrig eller kun
sjældent møder udlændinge, og derfor ofte er meget skeptiske og
mistroiske, men som også kan være utroligt gæstfrie.
- Om landsbyen, hvor det lokale hjemmeværn
havde os omringet hele natten, fordi man troede vi var terrorister fra
"Den Lysende Sti".
Foredraget varer ca. 1 time
og 45 minutter, samt en pause undervejs, og evt. tid til spørgsmål bagefter.
"En dejlig jordnær foredragsholder, som havde hjertet
med, og fortalte med en glød så man næsten selv følte sig med på denne
skønne tur"
Randers Husmoderforening - 2004
Se mere på
Et lille klip fra fra vores ankomst til udspringet på
Mismi bjerget (2 minutter)
Den sidste Inka-bro - lavet af græs. Vi var forbi den på
turen. Filmen er fra en senere tur Hans Erik havde til stedet.
(4 minutter)
Læs
artikel, som har været bragt i KFUM-Spejdernes blad "Grønt
Liv" (pdf-fil. åbner i nyt vindue)
Børnebogen
jeg nævner i foredraget er "Franklin fra Peru" af Hans Erik
Rasmussen.
Udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket. Se
billede
AKTUEL
DEBAT
Der har i sommeren 2007 været talt og skrevet
om at man har fastlagt et nyt udspring for Amazonfloden.
For os er det dog ikke nyt - da det netop var der, vores ekspedition gik
til. Læs mere om - Amazonflodens
udspring her
Tilbage
til oversigten over foredrag
|